Off-market salg af Fredericiagade 38 gennemført

Dato: 4. juni 2026

Fredericiagade København Gottlieb+Partners erhvervsmægler

Gottlieb+Partners A/S har netop afsluttet salget af Fredericiagade 38 – en boligudlejningsejendom beliggende i Frederiksstaden. Salget blev gennemført som en målrettet off-market proces gennem mæglerfirmaets netværk.

Ejendommen er en klassisk boligudlejningsejendom omfattet af lejelovens regler for småhuse. Den består af tre boligenheder, der alle er udlejet på tidsbegrænsede kontrakter. Erhvervsmægler Andreas Jervelund Engel varetog formidlingen og skabte kontakten mellem køber og sælger.

Forløbet og samarbejdet

Processen blev igangsat på baggrund af en vurdering af ejendommens aktuelle markedspotentiale. Fra opstart til fund af køber gik der to uger. Fokus i forløbet var at sikre en struktureret håndtering af både de kommercielle forhandlinger og de juridiske aspekter i handlen.

Sælger, Martin Hürdum, udtaler: “Uovertruffet forløb med Andreas fra GP. Jeg indledte dialog med Andreas på baggrund af, at han mente min ejendom var rigtig i markedet her og nu. Vi igangsatte og efter 2 uger i off-market salg, så havde Andreas fundet køberen. Køber var seriøs fra start til slut og processen har hele vejen igennem været professionel, både i forhandlingen men også den efterfølgende juridiske håndtering. Stor anbefaling herfra.”

Fakta om ejendommen

Fredericiagade 38 er opført i mursten med tegltag og opvarmes med fjernvarme (energimærke E). Ejendommen indeholder tre lejligheder, der alle fremstår vedligeholdte og udlejes møbleret:

  • Stue og 1. sal: 84 m² fordelt på to etager med direkte adgang til fælles gårdmiljø.
  • 2. sal: 52 m² med tilhørende altan.
  • 3. og 4. sal: 94 m² fordelt på to etager med tilhørende altan.

Beliggenhed i Frederiksstaden

Ejendommen er placeret i den historiske del af København K, tæt ved Nyboder, Kastellet og Grønningen. Området er karakteriseret ved en blanding af boliger, erhverv og kulturelle institutioner. Med 150 meter til nærmeste Metrostation og 800 meter til Østerport Station er ejendommen velforsynet med offentlig transport.

Vi takker Martin Hürdum for tilliden og ønsker parterne tillykke med transaktionen.

For yderligere detaljer om ejendommen kan prospektet ses her. 

Andreas Engel

Din ansvarlige mægler

Andreas Jervelund Engel

Commercial Real Estate Advisor

Ejendomsmægler MDE

Andreas er din personlige ejendomsmægler når du skal købe eller sælge en erhvervsejendom. Andreas arbejder ud fra en personlig og værdibaseret tilgang, som altid sikrer dig den bedste oplevelse