Mød Gottlieb+Partners på MIPIM 2026 i Cannes!

Dato: 14. januar 2026

Gottlieb+partners Mipim Cannes

Gottlieb+Partners deltager, ligesom de foregående år,  i MIPIM i Cannes i marts.

 

Mød os i Cannes

Fra den 9. til den 13. marts kan du møde Thomas Gottlieb, Andreas Jervelund Engel og Rasmus Engel fra Gottlieb+Partners. De medbringer ikke kun et ønske om at netværke og styrke relationer, men under armen har de også en række spændende investeringsejendomme i København, som de glæder sig til at præsentere.

Tag en kop kaffe med os

Vi vil meget gerne invitere interesserede parter til en uformel kop kaffe for at drøfte aktuelle tendenser, potentielle samarbejder eller blot for at hilse på. Benyt lejligheden til en personlig samtale, hvor vi kan drøfte potentielle projekter og vækstmuligheder og sammen udforske, hvordan Gottlieb+Partners kan bidrage til dine ejendomsprojekter.

Kontakt os gerne på forhånd for at aftale et møde, eller tag fat i Thomas, Andreas eller Rasmus, når du ser dem på messen. Vi ser frem til en spændende og inspirerende uge i Cannes!

Hvad er MIPIM?

MIPIM (Marché International des Professionnels de l’Immobilier) er en global begivenhed, der hvert år samler de mest indflydelsesrige aktører inden for ejendomsbranchen. Messen fungerer som et unikt forum for fagfolk, investorer, udviklere, arkitekter og politiske beslutningstagere fra hele verden til at mødes, diskutere trends, præsentere projekter og indgå nye partnerskaber.

Med et omfattende konferenceprogram, udstillingsområder og netværksarrangementer er MIPIM epicenter for inspiration og forretningsudvikling i den internationale ejendomsverden.

Thomas Gottlieb erhvervsmægler

Din ansvarlige mægler

Thomas Gottlieb

Partner, Commercial Real Estate Advisor

Ejendomsmægler & Valuar MDE

Thomas er en progressiv og iderig mægler, som ikke går i seng før opgaven er løst. Thomas lever sig ind i opgaven, som sjældent set og han har et hurtigt øje for ethvert potentiale. Thomas har skabt sig et kæmpe netværk i branchen grundet sine 20 års erfaring, men også for Thomas er som han er. Udover at være ivrig, iderig og en arbejdshest er Thomas på alle måder et utroligt behageligt menneske.