Fakta
Ejendomstype: Bolig & Erhverv
Landsdel: København By
Salgspris: DKK 69.500.000
Driftsudgifter: DKK 943.304
Afkast: 3.6 %
Areal: 2.450 m2
Brugerejendom

Frederiksberg Allé 15-17 og Boyesgade 6, 1820 Frederiksberg C

Unik investeringsejendom

EJENDOMMEN ER SOLGT Gottlieb+Partners sælger endnu en ejendom. EJENDOMMEN ER SOLGT MED KONVERTERINGSMULIGHED

Beliggenhed

Frederiksberg Allé og den smukt anlagte Sankt Thomas Plads er indrammet af 140 lindetræer – kærlighedens og glædens træ. Og det er den følelse, der let indfinder sig på en varm sommerdag, når man nyder synet af de store trækroner, der viser vejen langs mondæne Frederiksberg Allé op mod Frederiksberg Have som en smuk afslutning.

’Slotshaven’ kan man med rette kalde haven, for haven udfolder sig for fødderne af Frederiksberg Slot og Frederiksberg Slotskirke – begge opført af Frederik IV i starten af 1700-tallet. Haven trækker klare linjer til en stram, symmetrisk barokhave med romantiske anstrøg. Spændende, eksotisk beplantning. Søerne og de små kanaler, hvor robåde lydløst glider forbi. De snoede stier og broerne over kanalerne. Det kinesiske lysthus og templet, der dukker frem bag træer og store buske. Fiskehejrerne på Andebakkeøen og de store græsplæner, hvor store som små, unge som ældre, nyder livet i det grønne.

Grønne oaser, spændende byrum, smukke pladser og alléer og ikke mindst herskabelige Frederiksberg-ejendomme karakteriserer denne charmerende bydel med alt det bedste lige ved hånden – forretningsliv, kultur, oplevelser, møde-, restaurations- og repræsentationsliv – og kun i gåafstand til Københavns bymidte.

Ejendommen

Ejerlejlighed 1 og de 2.450 m2 erhvervsareal fordeler sig reelt over en karré af tre ejendomme og en separat ejendom placeret parallelt med karréen. I alt opdelt i seks erhvervslejemål.

Ejendommen er en klassisk, herskabelig Frederiksberg-ejendom med pudset facade og sprossede vinduer, der side om side inviterer et fantastisk dagslys indenfor. I taget er der isat ovenlysvinduer, så lyset og solen også let finder indenfor fra oven.

Indenfor vil man glædes over de unikke, arkitektoniske rammer – lyse, indbydende lokaler, hyggelige hjørner og mindre niveauforskelle, der giver mulighed for en unik og personlig indretning. De fritlagte spær i en mørk glød giver et flot modspil til de hvide, lyse lokaler. Her og der brydes linjerne med spændende glasløsninger, som afgrænser og indrammer nogle af lokalerne.

I en periode fra 1877 til 1970 har denne spændende ejendom været domicil for et barnevognsfabrik – med både produktion, lager, administration og ekspedition. Siden har der været bl.a. kontorer, tegnestue, atelier og show-room på ejendommen.

I den separate røde ejendom, et samlet erhvervsareal på 440 m2, er i dag indrettet med frokost- og kantinefaciliteter og kontorer. Oprindeligt var ejendommen gymnastiksal for Sankt Joseph Søstrenes Skole hvilket også tydeligt ses i valget af vinduer og ejendommens design.

Ejendommens energimærke: D

Rasmus Engel - erhvervsmægler

Din ansvarlige mægler

Rasmus Engel

Commercial Real Estate Advisor

Erhvervsmægler & DiplomValuar

Rasmus arbejder analytisk, strategisk og systematisk og tænker ud af boksen, når opgaverne skal løses for vores kunder.

Hent prospekt

Consent
Consent(Required)
Jeg er ikke en robot