Dsc08575
Fakta
Ejendomstype: Boligudlejningsejendom
Landsdel: København By
Salgspris: DKK 29.500.000
Driftsudgifter: DKK 290.762
Afkast: 2.84 %
Areal: 619 m2

Peder Hvitfeldts Stræde 16, 1173 København K

Boligudlejningsejendom

Småhus ved Kultorvet m. 1 erhvervs- & 4 boligenheder er ledige for køber
Dsc08775 Dsc08575 Dsc08580 Dsc08588 Dsc08620 Dsc08630 Dsc08640 Dsc08670 Dsc08680 Dsc08690 Dsc08705 Dsc08715 Dsc08725 Dsc08730 Dsc08740

Ejendommen

Ejendommen er et charmerende småhus opført i 1812 i hjertet af Indre By, blot få skridt fra Kultorvet og Nørreport Station.

Bygningen er opført af mursten med tegltag og opvarmes med fjernvarme. Facaden er velholdt og præsentabel, og både vinduer, tag og bagside vurderes generelt at være i god stand.

Det samlede areal udgør 619 m², som jf. BBR er fordelt på 509 m² boligareal og 110 m² erhvervsareal. Ejendommen består af 5 boligenheder fordelt over stuen til 4. sal samt 1 erhvervsenhed i kælderen.

Boligenhederne varierer i størrelse fra 88 m² til 110 m² og er alle indrettet med eget køkken og badeværelse.

Lejlighederne fremstår generelt i god stand og er delevenlige, idet flere har fået indsat en ekstra dør fra opgangen.

For boligenhederne gælder reglerne for småhuse. Lejligheden i stuen er konverteret og udlejes til fri markedsleje, mens de øvrige boligenheder reguleres efter det lejedes regulerede værdi.

Lejlighederne, ekskl. 2. sal, er ledige fra oktober 2026. Erhvervslejemålet i kælderen egner sig desuden til flere brancher og segmenter.

Ejendommen er en ideel anpart i sammenhæng med ejendommen Kultorvet 5, med et fordelingstal på 19/46. Samejet er reguleret via konform samejeaftale, der sikrer at ejendommen drives for sig selv.

Beliggenhed

Peder Hvitfeldts Stræde ligger i hjertet af Indre By, blot få skridt fra Kultorvet og Nørreport Station.

Gaden er navngivet efter den danske søhelt Peder Hvitfeldt og består primært af velbevarede klassicistiske byejendomme fra starten af 1800-tallet.

Strædet har en rolig og charmerende atmosfære i kontrast til den mere pulserende stemning på de omkringliggende strøg. Udover den korte afstand til Kultorvet ligger

Kongens Have og Rosenborg Slot blot få minutters gang væk. Kultorvet er et af de mest livlige og attraktive byrum i Indre By.

Pladsen er kendetegnet ved en blanding af caféer, restauranter og specialbutikker, der i mange år har været et populært mødested for både lokale, studerende og besøgende.

Et markant vartegn i nærområdet er Trinitatis Kirke og Rundetårn, der er med til at give kvarteret en historisk og stemningsfyldt karakter.

Rasmus Engel - erhvervsmægler

Din ansvarlige mægler

Rasmus Engel

Certified Commercial Real Estate Advisor

Erhvervsmægler & DiplomValuar MDE

Rasmus arbejder analytisk, strategisk og systematisk og tænker ud af boksen, når opgaverne skal løses for vores kunder.

Hent prospekt

Consent
Consent(Required)
Jeg er ikke en robot