1.200 kvm kontor i København K søges
Dato: 6. september 2021
800 – 1.200 m² kontor søges til juridisk rådgivningsvirksomhed
Vores opdragsgiver er en virksomhed der servicerer både privatpersoner såvel som virksomheder.
På grund af øget vækst og ønsket om bl.a. bedre branding søger man et mere synligt og større kontor i København.
Opdragsgiver har to brands med to forskellige udtryk. Det kan være at foretrække, at de to brands kan grupperes hensigtsmæssigt i lokalerne. I forhold til reception og venterum til kunder vil det af hensyn til bemandingen derfor være ønskeligt, at dette er fælles.
Med denne søgning skal vi venligst bede om materiale på mulige lejemål ud fra nedenstående krav:
Afdelingen for erhvervskunder:
- Areal på ca. 500-600 m² med plads til ca. 15-20 medarbejdere
- Mulighed for at etablere enkeltmandskontorer, og et åbent område til arbejdspladser til kollegaer i turnus, studerende og øvrige gæstende kollegaer skal ligeledes være en mulighed.
Afdelingen for privatkunder:
- Areal på ca. 350-400 m² med plads til ca. 12 medarbejdere
- Rammerne skal kunne frembyde tryghed og det er ønskeligt at der er mulighed for at etablere en reception eller et modtagelsesområde
- 6 enkeltpersonskontorer og 3 topersonerskontorer.
Fællesfaciliteter for de to afdelinger omfatter følgende:
- Teknik/kopirum
- Køkken-og kantinefaciliteter
- To mødelokaler med plads til henholdsvis 4-6 personer og 10 personer
- Mødelokalerne skal gerne ligge tæt på indgangen af compliancemæssige hensyn.
Generelt for lejemålet gælder følgende:
- Udviklingsejendomme tages ikke i betragtning
- Flerbrugerhuse er velkomne
- Opdragsgiver ønsker kun at leje
- Godt indeklima
- God synlighed
- Gode parkeringsforhold, eller i nærheden af parkeringsmuligheder
- Forholdsvis tæt på offentlig transport i særdeleshed metro
- Opdragsgiver ønsker at der ikke er andre som kan have adgang til lejemålet, i.e. der er behov for egen etage/etager med egen indgang
- Lejemålet skal være indflytningsklart indenfor de næste 6-12 måneder.
Beliggenhed: Lejemålet skal være placeret i København K (se evt. kort).
Vi skal bede om at få tilsendt alle forslag/prospekter senest fredag d. 24. september 2021 på hch@gottliebpartners.dk. Lokationer der udvælges af vores opdragsgiver, vil herefter blive kontaktet.
Vi ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Henrik Christophersen
Commercial Real Estate Advisor
T: 29 32 31 03