Privatsalg af ejendom i Køge bymidte

Dato: 19. august 2022

”Vi har i forbindelse med salget af vores charmerende bolig- og erhvervsejendom i Køge haft fornøjelsen af et stærkt og trygt samarbejde med Gottlieb+Partners.

Ejendommen i det smukke brostenskvarter i hjertet af Køge blev moderniseret og gennemrenoveret i midten af 1990’erne, hvor man bevarede de historiske og æstetiske detaljer i bygningen fra 1700- tallet. Det endte også med at spille en stor rolle i salget.

Allerede fra begyndelsen oplevede vi, at Gottlieb+Partners havde sat sig grundigt ind i sagerne. Evnen til at se potentialet i den specifikke ejendom, gjorde, at vi aldrig var bekymret for, at ejendommen var i trygge hænder. Det gjorde sig også gældende i dialogen med vores mægler, der altid stod klar, når vi havde brug for det, eller når der var sket en udvikling i sagen.

Uanset om det var hverdag, weekend eller ferie havde vi altid en fornemmelse af, at vi blev prioriteret højt.

Derudover satte vi stor pris på den åbne og transparente proces, der gjorde sig gældende under hele forløbet. Det skabte tryghed at vide, at vi kunne stole på hinanden, og at vores ejendom lå i hænderne på et erfarent hold med en professionel tilgang til sine kunder.

Det er bl.a. også derfor, at vi igen samarbejder med Gottlieb+Partners om salget af endnu en af vores ejendomme.”

 
– Sælger af Brogade 24A, Køge